Foredrag ved lektor Nils Arne Pedersen, Aarhus Universitet

“Et jødekristent forlæg for Jakobs Første Åbenbaring?”   (A Jewish Christian Vorlage of the First Apocalypse of James?)

07.07.2014 | Sita Malene Jensen

Dato ons 05 nov
Tid 14:15 16:00
Sted Aarhus Universitet, Nobelparken, bygn. 1451, lokale 331, Jens Chr. Skous Vej 3

Ældre forskning regnede med, at jødekristne aramæiske grupper var med til at skabe den syrisk-sprogede kristendom. Det blev imidlertid afvist af Han Drijvers. Måske kan den koptiske tekst Jakobs Første Åbenbaring fra Nag Hammadi, Codex V og Codex Tchacos indeholde materiale, der løser dette spørgsmål. Teksten rummer bl.a. en version af fortællingen om Jesu broder Jakob den Retfærdiges martyrdød, jf. bl.a. Josephus’ Antiquitates Judaicae og Hegesips Hypomnemata. Jeg vil prøve at vise, at denne version ikke bygger på Hegesip, men at begge versioner må gå tilbage til den jødekristne menigheds traditioner i Jerusalem. Andre ejendommelige træk i Jakobs Første Åbenbaring (bl.a. et ord, der må være en syrisk aphel-form, samt personen Addai) tyder på, at den koptiske tekst i sidste ende bygger på et jødekristent forlæg, hvilket igen kan understøtte, at jødekristne grupper var med til at skabe den syrisk-sprogede kristendom.

Forelæsning / foredrag